Ændret tilskud til hjerte-karmedicin – baggrund og betydning
Hvad ændres?
Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme ændres per 15. november 2010. Ændringen omfatter lægemidler i ATC-gruppen C09 (de fleste angiotensin-II antagonister og reninhæmmeren aliskiren).
For de lægemidler, der ændrer tilskudsstatus, kan den nye tilskudsstatus ses i tabellen nedenfor. Som det fremgår af tabellen indebærer den nye tilskudsstatus for de berørte lægemidler, at de fleste mister det generelle tilskud.
Alle andre hjerte-karlægemidler bibeholder aktuel tilskudsstatus, og langt de fleste har generelt tilskud.
Tilskud per 15. november 2010 for de lægemidler til hjerte-karsygdomme i ATC-gruppe C09, som ændrer tilskud.
Lægemiddelgruppe (C09) |
Lægemiddelstof |
Tilskudsstatus |
Angiotensin-II |
losartan |
Generelt tilskud
Ikke generelt tilskud |
eprosartan |
Ikke generelt tilskud | |
Reninhæmmer (C09X) |
aliskiren |
Ikke generelt tilskud |
* Lægemidler med indhold af losartan fik generelt tilskud den 19. april 2010. Se link i faktaboksen til højre.
Hvornår træder ændringerne i kraft?
Ovennævnte tilskudsændringer træder i kraft den 15. november 2010. Det betyder, at lægerne inden for de kommende 5 måneder sammen med de patienter, der er i behandling med de lægemidler, der mister det generelle tilskud, skal tage stilling til patientens fremtidige behandling, hvis patienten fortsat skal have tilskud.
Lægen kan ændre behandlingen til et af følgende:
- det billigere tilskudsberettigede losartan
- en billigere tilskudsberettiget ACE-hæmmer
- et andet tilskudsberettiget lægemiddel
Hvis lægen vurderer, at der er helt særlige grunde til, at behandlingen ikke kan ændres, kan han eller hun søge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen.
Hvad er det faglige grundlag for ændringerne?
Denne ændring i tilskudsstatus for hovedparten af angiotensin-II antagonisterne og aliskiren bygger på en lægefaglig indstilling fra Medicintilskudsnævnet. Nævnets indstilling har været i høring hos en række i denne sammenhæng relevante videnskabelige selskaber og andre interessenter, hvis høringssvar ligeledes kan læses på vores netsted. Nævnets indstilling kan ses her i faktaboksen til højre.
Når de fleste af de omhandlede enkeltstoflægemidler ændrer tilskudsstatus, skyldes det helt overordnet, at de tilhører en lægemiddelgruppe, der har en høj grad af klasseeffekt. Angiotensin-II antagonisterne er således karakteriseret ved et forholdsvis snævert anvendelsesområde og en høj grad af ensartethed, og lægemidlerne anbefales ligeværdigt i en række nationale og internationale guidelines, jf. fortegnelsen til sidst.
Når tilskuddet til angiotensin-II antagonisterne fjernes, skyldes det, at klasseeffekten inden for denne gruppe er så omfattende, at langt de fleste patienter vil kunne behandles med det billigere generelt tilskudsberettigede losartan eller evt. med en af de ACE-hæmmere, som har generelt tilskud. Skulle der være en helt særlig begrundelse for fortsat behandling med en af de dyrere angiotensin-II antagonister eller aliskiren, kan lægen søge om enkelttilskud.
Hvorfor foretages der tilskudsændringer?
Folketinget har pålagt Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå alle lægemidlers tilskudsstatus. Formålet med revurderingsproceduren er at inddrage erfaringer fra den kliniske hverdag og den faktiske anvendelse af lægemidlerne og vurdere, om de forudsætninger som lå til grund for de oprindelige tilskudsbeslutninger fortsat er gyldige, eller om de har ændret sig over tid. Sagt med andre ord skal vi vurdere, om den gældende tilskudsstatus i praksis har bidraget til en rationel anvendelse af lægemidlerne. Et af de kriterier, som skal være opfyldt for at et lægemiddel kan få generelt tilskud er, at lægemidlets behandlingsmæssige værdi skal stå mål med prisen.
Lægemiddelstyrelsen har nu gennemgået hjerte-karlægemidlernes tilskudsstatus med dette formål for øje – dels den store gennemgang, som trådte i kraft den 13. juli 2009, dels denne ad hoc gennemgang af angiotensin-II antagonisterne og aliskiren som følge af det store prisfald på losartan. Mange har opfattet tilskudsændringerne som en ”sparerunde”, men det er ikke tilfældet. Tilskudsændringen skal tilskynde til rationel lægemiddelbehandling, dvs. en lige så effektiv men billigere behandling. Det er rationelt at ordinere de generelt tilskudsberettigede billigere lægemidler og kun ordinere de dyrere lægemidler, hvor de billige af den ene eller den anden grund ikke kan anvendes. I sådanne velbegrundede, ganske særlige tilfælde kan lægen søge om enkelttilskud.
Hvorfor ændringer når der er underbehandling?
Det er et faktum, at der er underbehandling af hypertensionspatienter i Danmark. Det skønnes, at ca. 300.000 flere burde behandles for hypertension, og at mange af de i dag behandlede ikke har nået behandlingsmålet. Vi vurderer, at sidste års ændringer i tilskudsstatus og de kommende ændringer ikke vil forværre underbehandlingen. Dels fordi ændringerne går hånd i hånd med de gældende behandlingsrekommandationer og er i overensstemmelse med rationel farmakoterapi, dels fordi underbehandlingen har eksisteret i mange år, hvor alle hypertensionsmidler har haft generelt uklausuleret tilskud.
Den øgede fokus på hypertensionspatienter i forbindelse med tilskudsændringerne og den deraf affødte overvejelse af valg af behandling kan efter vores opfattelse snarere medvirke til at afhjælpe underbehandlingen - både på den ene og den anden måde.
Hvad betyder ændringen økonomisk?
For den enkelte patient vil udgiften være den samme eller lavere efter ændringen. Udgiften vil være uændret, hvis patienten er i behandling med et lægemiddel, som ikke mister det generelle tilskud. Hvis patienten omstilles fra et dyrt lægemiddel, der mister tilskuddet, til et billigere tilskudsberettiget middel, bliver udgiften lavere.
For en enkelt patient vil den gennemsnitlige årlige besparelse (for region og patient) ved omlægning fra behandling med dyr angiotensin-II antagonist til losartan eller billig ACE-hæmmer være over 2000 kr.
Præparatskift vil naturligt kræve ekstra konsultation(er) hos lægen og evt. blodprøvekontrol, men for de patienter, som skal skifte lægemiddel, kan dette skifte naturligt finde sted i forbindelse med patienternes rutinemæssige kontrol hos lægen i løbet af de kommende måneder, hvis denne finder sted, inden ændringen træder i kraft. Udgifterne til ekstra konsultationer og blodprøver vil kun forekomme én gang, og da de er væsentligt lavere end de sparede lægemiddeludgifter, og da der normalt er tale om en livslang behandling, vurderer vi, at de ekstra udgifter i forbindelse med omstillingen hurtigt vil blive tjent ind.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder for Medicintilskud Karen Kolenda på telefon 4488 9348.
Nationale og internationale behandlingsvejledninger mv.
- National Rekommandationsliste. Midler med virkning på renin-angiotensinsystemet (C09): ACE-hæmmere og angiotensin-II antagonister. Institut for Rationel Farmakoterapi, 12. januar 2009. (http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/national_rekommandationsliste.htm)
- 2007 guidelines for the management of arterial hypertension. The Task Force for the Management of Arterial Hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J. Hypertension 2007; 25:1105-1187 (www.jhypertension.com)
- Hypertensio arterialis – behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab, 2009 (http://www.dahs.dk/index.php?id=7)
- Reappraisal of European guidelines on hypertension management: a European Society of Hypertension Task Force document. J. Hypertension 2009; 27: 2121-2158 (http://journals.lww.com/jhypertension/Citation/2009/11000/Reappraisal
_of_European_guidelines_on_hypertension.1.aspx)