Ændret tilskud til mavesårsmedicin – baggrund og betydning

Hvad ændres?

Ændringen omfatter lægemidler af typen H2-receptor antagonister, lægemidlerne sucralfat og misoprostol samt 2 lægemidler fra gruppen protonpumpehæmmere. De 3 øvrige protonpumpehæmmere, gruppen antacida (syreneutraliserende midler) og lægemidlet alginsyre berøres ikke. Tabellen nedenfor er en fortegnelse over tilskudsstatus for alle lægemidler i ATC-gruppe A02 mod halsbrand, sure opstød og mavesår, her angivet med navnet på de virksomme stoffer – uanset om lægemidlets tilskudsstatus er ændret eller uændret. Selve lægemiddelnavnene kan ses fra faktaboksen til højre.

Tilskud per 15. november 2010 for lægemidler til halsbrand, sure opstød og mavesår (A02).

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Ovennævnte tilskudsændringer træder i kraft den 15. november 2010. Det betyder, at lægerne inden for de kommende 5 måneder sammen med de patienter, der er i behandling med et af de lægemidler, der mister tilskuddet, skal tage stilling til patientens fremtidige behandling, hvis patienten fortsat skal have tilskud.

Lægen kan ændre behandlingen til et af lægemidlerne omeprazol, lansoprazol eller pantoprazol, som er billigere og lige så effektive, og i nogle tilfælde mere effektive.

Hvis lægen vurderer, at der er helt særlige grunde til, at behandlingen ikke kan ændres, kan han eller hun søge om enkelttilskud for den enkelte patient hos Lægemiddelstyrelsen.

Hvad er det faglige grundlag for ændringerne?

Denne ændring i tilskudsstatus for visse typer medicin mod halsbrand, sure opstød eller mavesår bygger på en lægefaglig indstilling fra Medicintilskudsnævnet. Nævnets indstilling har været i høring hos en række i denne sammenhæng relevante videnskabelige selskaber og andre interessenter, hvis høringssvar ligeledes kan læses på vores netsted. Nævnets indstilling kan ses her i faktaboksen til højre.

Gruppen af protonpumpehæmmere – omeprazol, lansoprazol, pantoprazol, rabeprazol og esomeprazol - er karakteriseret ved en høj grad af klasseeffekt og anbefales ligeværdigt i behandlingsvejledninger, jf. fortegnelsen til sidst. På den baggrund bevarer lægemidlerne omeprazol, lansoprazol og pantoprazol generelt tilskud, mens rabeprazol og esomeprazol mister tilskuddet. Beslutningen er baseret på klasseeffekten i kombination med prisaspektet – rabeprazol og esomeprazol er væsentlig dyrere uden at tilføre bedre behandlingsmæssig effekt.

Alle de øvrige mavesårslægemidler – de såkaldte H2-receptor antagonister samt lægemidlerne misoprostol og sucralfat – er mindre effektive og koster mere end omeprazol, lansoprazol og pantoprazol og mister derfor også tilskuddet. Af samme grund vil gruppen af syreneutraliserende midler og alginsyre fortsat ikke have generelt tilskud.

Hvorfor foretages der tilskudsændringer?

Folketinget har pålagt Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå alle lægemidlers tilskudsstatus. Formålet med revurderingsproceduren er at inddrage erfaringer fra den kliniske hverdag og den faktiske anvendelse af lægemidlerne og vurdere, om de forudsætninger som lå til grund for de oprindelige tilskudsbeslutninger fortsat er gyldige, eller om de har ændret sig over tid. Sagt med andre ord skal vi vurdere, om den gældende tilskudsstatus i praksis har bidraget til en rationel anvendelse af lægemidlerne. Et af de kriterier, som skal være opfyldt for at et lægemiddel kan få generelt tilskud er, at lægemidlets behandlingsmæssige værdi skal stå mål med prisen.

Lægemiddelstyrelsen har nu gennemgået tilskudsstatus for alle lægemidler mod halsbrand, sure opstød og mavesår med dette formål for øje. Mange har opfattet denne tilskudsændring som en ”sparerunde”, men det er ikke tilfældet. Tilskudsændringen skal tilskynde til rationel lægemiddelbehandling, dvs. en lige så effektiv men billigere behandling – i nogle tilfælde endda en mere effektiv og billigere behandling. Det er rationelt at ordinere de generelt tilskudsberettigede billigere lægemidler og kun ordinere de dyrere lægemidler, hvis der skulle være en helt særlig begrundelse. I sådanne velbegrundede, ganske særlige tilfælde kan lægen søge om enkelttilskud for den enkelte patient.

Hvad betyder ændringerne for overbehandlingen på området?

På baggrund af ny viden er eksperter enige om, at for mange patienter er i behandling med disse lægemidler, og at mange ikke nødvendigvis behøver konstant og vedvarende behandling men selv kan styre behandlingen efter behov - en symptomstyret behandling. Tilskudsændringerne er ikke forårsaget af denne overbehandling, men det øgede fokus på disse patienter i forbindelse med tilskudsændringerne og lægens overvejelse af valg af behandling kan forhåbentlig medvirke til at reducere denne overbehandling.

Hvad betyder ændringen økonomisk?

For den enkelte patient vil udgiften være den samme eller lavere efter ændringen. Udgiften vil være uændret, hvis patienten er i behandling med et lægemiddel, som ikke mister det generelle tilskud. Hvis patienten omstilles fra et dyrt lægemiddel, der mister tilskuddet, til et billigere tilskudsberettiget middel, bliver udgiften lavere.

For en enkelt patient vil den gennemsnitlige årlige besparelse (for region og patient) ved omlægning fra behandling med fx en af de dyrere protonpumpehæmmere til omeprazol, lansoprazol eller pantoprazol være omkring 2000 kr.  Præparatskift vil ikke nødvendigvis kræve en ekstra konsultation hos lægen – det kan fx finde sted, hvis man alligevel skal til lægen inden for de næste 5 måneder - men udgifterne til eventuel ekstra konsultation vil kun forekomme én gang og er væsentligt lavere end de sparede lægemiddeludgifter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder for Medicintilskud Karen Kolenda på telefon 4488 9348.

Nationale og internationale guidelines mv.:

1. IRF. National Rekommandationsliste. Rekommandation og Baggrundsnotat for midler mod mavesyrerelaterede forstyrrelser (A02), revideret 10. februar 2009. (http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/national_rekommandationsliste.htm)
2. Dansk Selskab for Almen Medicin. Dyspepsi - Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal. København: Dansk Selskab for Almen Medicin, 2009 (http://www.dsam.dk/flx/publikationer/kliniske_vejledninger/)
3. Statens beredning för medicinsk utvärdering. Ont i magen – Metoder för diagnos och behandling av dyspepsi, Statens beredning för medicinsk utvärdering, SBU, Rapport nr. 150, Stockholm: 2000 (http://www.sbu.se/sv/Publicerat/Gul/Ont-i-magen---metoder-for-diagnos-och-behandling-av-dyspepsi/)
4. National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE). Dyspepsia: Managing dyspepsia in adults in primary care. Clinical guideline no. 17. London: 2004 (http://guidance.nice.org.uk/CG17