Hvorfor er der brug for en gennemgang af tilskud?

Fra den 15. november 2010 mister en del lægemidler til behandling af halsbrand, sure opstød og mavesår (”mavesårsmedicin”) det generelle tilskud.

Disse lægemidler tilhører flere forskellige typer. De såkaldte protonpumpehæmmere – omeprazol, lansoprazol, pantoprazol, rabeprazol og esomeprazol - er karakteriseret ved en høj grad af klasseeffekt og anbefales ligeværdigt i behandlingsvejledninger. På den baggrund bevarer lægemidlerne omeprazol, lansoprazol og pantoprazol generelt tilskud, mens rabeprazol og esomeprazol mister tilskuddet. Beslutningen er baseret på klasseeffekten i kombination med prisaspektet – rabeprazol og esomeprazol er væsentlig dyrere uden at tilføre bedre behandlingsmæsig effekt.

Alle de øvrige mavesårslægemidler – gruppen af syreneutraliserende midler og de såkaldte H2-receptor antagonister samt lægemidlerne misoprostol og sucralfat – er mindre effektive og koster mere end omeprazol, lansoprazol og pantoprazol og mister derfor også tilskuddet.

Disse ændringer er en konsekvens af, at Folketinget har pålagt Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå alle lægemidlers tilskudsstatus dvs. om et lægemiddel skal have generelt (automatisk) tilskud, tilskud på særlige betingelser (klausuleret tilskud) eller slet ikke have tilskud. For at et lægemiddel kan få et generelt tilskud skal lægemidlets behandlingsmæssige værdi stå mål med prisen - det er den overordnede betingelse, som skal være opfyldt. Denne betingelse er ikke opfyldt for de lægemidler, der mister det generelle tilskud.

Vi skal også vurdere, om den gældende tilskudsstatus i praksis har bidraget til en rationel anvendelse af lægemidlerne. Ved denne vurdering skal vi inddrage erfaringer fra lægernes kliniske hverdag og den faktiske anvendelse af lægemidlerne og vurdere, om de forudsætninger, som lå til grund for de oprindelige tilskudsbeslutninger, fortsat er gyldige, eller om de har ændret sig over tid.

Når vi godkender et lægemiddel til at komme på markedet i Danmark, kan vi ikke stille krav om, at det skal opfylde et medicinsk behov, ligesom lægemidlets pris eller andre økonomiske overvejelser heller ikke indgår i beslutningsgrundlaget. Derimod indgår lægemidlets indikation, anvendelse og pris, når vi beslutter, om et lægemiddel skal have tilskud eller ej. Hvis et lægemiddel ikke har tilskud, betyder det ikke, at det er mindre effektivt, mindre sikkert eller af ringere kvalitet end lægemidler med tilskud. Det primære formål med at give offentligt tilskud til lægemiddelbehandling er at sikre, at patienterne får tilskud til køb af vigtig medicin. Men herudover skal vi også sikre, at de offentlige midler anvendes hensigtsmæssigt og tilskynde lægerne til at anvende lægemidlerne rationelt.

Tilskudsændringen skal tilskynde lægerne til rationel lægemiddelbehandling, dvs. en billigere og lige så effektiv - i nogle tilfælde mere effektiv - behandling af halsbrand, sure opstød, mavesår og lignende lidelser. Formålet er ikke at spare penge, men at behandle lige så effektivt for færre penge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder for Medicintilskud Karen Kolenda på telefon 4488 9348.