Medicintilskudsnævnets opgaver
Medicintilskudsnævnets opgaver
Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i sager om generelle og individuelle tilskud til lægemidler, jf. sundhedslovens § 155, stk. 1.
Medicintilskudsnævnets opgaver er især:
- at afgive indstilling til Sundhedsstyrelsen i sager om generelt tilskud til lægemidler i henhold til sundhedslovens § 144.
- at afgive indstilling til Sundhedsstyrelsen om generelt tilskud ved periodiske og ad hoc revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus.
- at afgive indstilling til Sundhedsstyrelsen om individuelle tilskud til lægemidler (enkelttilskud, forhøjet tilskud, kronikertilskud og terminaltilskud), jf. sundhedslovens §§ 145, 147, 148 og 151.
Medlemmer
Medicintilskudsnævnet kommer fra 1. september 2012 til at bestå af 8 medlemmer.
Seks medlemmer er udpeget af ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Disse har tilsammen en bred læge- og lægemiddelfaglig ekspertise. To medlemmer er alment praktiserende læger.
Et medlem er udpeget af ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Det nye medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser og udpeges af ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
Formand, sekretariat og møder
Ministeren for sundhed og forebyggelse udpeger en formand for Medicintilskudsnævnet blandt nævnets medlemmer, jf. sundhedslovens § 155, stk. 2. Nævnets nuværende formand er dr.med. Mogens Laue Friis.
Se oversigt over medlemmer af Medicintilskudsnævnet
Sundhedsstyrelsen stiller et sekretariat til rådighed for nævnets arbejde. Nævnet forventes at holde et møde om måneden. Se oversigt over allerede planlagte mødedatoer.
Møderne afholdes normalt i Sundhedsstyrelsen.
Yderligere oplysninger
Medicintilskudsnævnets forretningsorden (Retsinformation).
Forretningsordenen vil blive revideret snarest.