Debatarrangement om forskningsformidling

21. september 2018, Opdateret 6. februar 2019

Lægemiddelstyrelsen og Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi inviterer den 1. oktober til debat om, hvordan myndigheder, læger og forskere kan samarbejde om den bedst mulige mediedækning af nye forskningsresultater.

Når nye studier offentliggøres, kan medieinteressen være massiv. Som forsker kan man blive bedt om at give interviews til et væld af både nationale og internationale medier på selve dagen. Myndighederne bliver bedt om en hurtig vurdering af studiet, og de praktiserende læger får henvendelser fra patienter, der bliver bekymrede af mediernes dækning.

Lægemiddelstyrelsen og Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi har på baggrund af den seneste tids offentlige debat om forskningsformidling inviteret forskere, læger og kommunikationsansvarlige fra forskningsinstitutioner m.fl. til et konstruktivt eftermiddagsmøde, hvor vi deler vores erfaringer og kommer med bud på, hvordan vi bedst muligt og mest ansvarligt formidler resultaterne af ny sundhedsforskning i medierne.

Mødet foregår mandag den 1. oktober i Lægemiddelstyrelsen kl. 14.00 – 17.00 Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


Selve mødet er for inviterede, men alle kan følge med live på Lægemiddelstyrelsen facebookprofil.


Program for debatmøde om ansvarlig forskningsformidling


Kl. 14.00: Velkomst og intro om baggrunden for arrangementet
V/ Solveig Røigaard-Petersen, pressechef i Lægemiddelstyrelsen

Kl. 14.10: Aktuelle sager om ny forskning i pressen set fra forskellige perspektiver

  • Fra journalistens perspektiv:
    v./ Lars Igum Rasmussen, Sundhedsredaktør på Politiken.
    Hvad er en god forskningshistorie for Politiken? Og hvilke overvejelser gør Politiken sig i forhold til, om deres journalistik gør læserne unødigt bekymrede?

  • Fra forskerens perspektiv:
    v/ Anton Pottegård, lektor ved Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci, SDU.
    Anton Pottegård kom i foråret i vælten efter pressedækningen af hans studier om hydroclorothiazid og hudkræft. Anton deler sine erfaringer og refleksioner over forløbet.

    v/ Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik på Gynækologisk Klinik i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.
    Øjvind Lidegaard har mange års erfaring med pressedækning af sin forskning i p-piller og har flere gange ryddet forsiderne med nye studier, der undersøgte forekomsten af f.eks. cancer hos p-pillebrugere. Øjvind deler sine erfaringer og syn på debatten om forskeres ansvar.

  • Fra Lægemiddelstyrelsens perspektiv: v/ Nikolai Brun, medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen.
    Når nye forskningsresultater publiceres, er det Nikolai Brun og hans folk, der ofte på kort tid skal læse studiet og komme med myndighedernes vurdering i medierne.

  • Fra lægernes perspektiv:
    v/ Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg og praktiserende læge

    Nogle læger har klaget over, at sundhedsjournalistikken fører til unødige konsultationer – andre mener, det er vilkårene i en land med fri presse, og at det er forskernes pligt at oplyse om deres forskning. Tue Flindt Müller fortæller om Lægeforeningens erfaringer med tidens sundhedsjournalistik, og hvordan han selv oplever at skulle takle forskningsnyhederne i sin praksis. 

Pause

Kl. 15.45: Paneldebat med oplægsholderne: Hvordan kan forskere og myndighederne bidrage til bedre sundhedsjournalistik fremover?
Sundhedsjournalistikken skal både imødekomme offentlighedens interesse og forskningsinstitutionernes behov for formidling af deres forskning. Samtidig er der behov for, at formidlingen er nuanceret og helhedsorienteret og ikke giver anledning til unødig bekymring eller eksempelvis får patienterne til at stoppe en behandling.



Mødet skal meget gerne munde ud i et white paper til forskere med gode råd om, hvordan man forbereder sig på den massive medieinteresse, der kan følge på dagen for publicering af et nyt studie. Hvad kan man som forsker gøre for på den ene side at imødekomme offentlighedens interesse og på den anden side undgå at skabe unødig bekymring. Og hvordan adviserer man bedst muligt myndigheder, videnskabelige selskaber og praktiserende læger om de nye resultater, så alle kan informere patienterne på det bedst mulige grundlag.

Opsamling på dagens kan ses her (PDF)

Det færdige white paper fra Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi kan ses på deres hjemmeside her:

www.dsfe.dk/responsible-dissemination-of-research/