Antallet af ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler i 2008

Kronikertilskud
Forhøjet tilskud
Enkelttilskud
Lægemiddelgrupper, der søges flest enkelttilskud til

I 2008 behandlede vi i Lægemiddelstyrelsen ca. 105.000 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 5 % færre end i 2007), ca. 21.800 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 20 % flere end i 2007), ca. 10.200 ansøgninger om terminaltilskud (en lille stigning i forhold til 2007) og ca. 1.700 ansøgninger om forhøjet tilskud, hvilket er ca. 13 % færre end i 2007, jf. tabel 1.

I alt afgjorde vi 139.044 individuelle tilskudsansøgninger i 2008 mod 141.373 i 2007, hvilket er en nedgang på i alt 1,7 %.

Tabel 1. Antal ansøgninger om individuelle tilskud 2002-2008

Kronikertilskud

I 2008 kunne man fortsat se en stigning i antallet af ansøgninger om kronikertilskud. Beløbsgrænsen for kronikertilskud blev i første omgang d. 1. januar 2008 sat ned fra 17.545 kr. til 16.827 kr. D. 1. maj 2008 blev grænserne reguleret igen, og beløbsgrænsen for kronikertilskud blev sat ned til 15.100 kr. Disse reguleringer har betydet, at flere borgere har kunnet få gavn af kronikertilskuddet, og har medført et øget antal ansøgninger.

Forhøjet tilskud

Tabel 2. Forhøjet tilskud 2007 og 2008. Afgjorte sager.

Det totale antal ansøgninger om forhøjet tilskud er faldet med 14 % i 2008, fra 2.032 i 2007 til 1.753 i 2008. Man kan se et fald indenfor forskellige ATC-grupper, bl.a. lamotrigin, sumatriptan, amlodipin og sertralin. Der er et stigende antal sager bl.a. for lægemidler, der indeholder risperidon, hvilket skyldes, at generika med dette lægemiddelstof blev markedsført første gang i december 2007. Det har derfor ikke før 2008 været relevant at ansøge om forhøjet tilskud hertil.

Bevillingsprocenten er faldet fra 70 % i 2007 til 61 % i 2008. Dette fald skal ses i forhold til den stigning i bevillingsprocent der var i 2007 fra 53 % i 2006. Der kan ikke gives nogen umiddelbar forklaring på faldet i bevillingsprocent i 2008, andet end ansøgningernes karakter, da der ikke er sket ændringer i den administrative praksis.

I december 2006 indførte Lægemiddelstyrelsen en ny praksis ved vurdering af ansøgninger om forhøjet tilskud til epilepsipatienter. Den nye praksis betyder, at epilepsipatienter, som har en særlig høj terapeutisk tærskel, og som er vanskelige at indstille på terapeutisk dosis uden at få klinisk uacceptable bivirkninger, har mulighed for at få forhøjet tilskud til et lægemiddel mod epilepsi, som er dyrere end tilskudsprisen. Hovedparten af ansøgningerne om forhøjet tilskud til epilepsipatienter med særlig høj terapeutisk tærskel kommer fra specialafdelinger på hospitalerne. Et krav i den nye praksis for forhøjet tilskud til epilepsipatienter er, at patienten skal være opstartet behandling med det lægemiddel, der var billigst på starttidspunktet. Vi har derfor undersøgt hvilke lægemidler, der er søgt om forhøjet tilskud til indenfor ATC-gruppe N03AX09: Lamotrigin. Resultatet fremgår af tabel 3. I 2006 var 5 % af ansøgninger til generika, i 2007 var det 11 % og i 2008 15 %.

Tabel 3

Enkelttilskud

Generelt kan man se et fald på ca. 5% i antallet af enkelttilskudsansøgninger modtaget i 2008 i forhold til i 2007. Dette fald må tilskrives, at nogle lægemidler, hvortil tilskud tidligere blev administreret efter enkelttilskudsordningen, fik generelt tilskud i 2008. Hertil kommer, at tilskudsstatus for LevemirogLantus december 2007 blev ændret til generelt tilskud. Maj 2008 fik Persantin og Persantin Retard generelt tilskud. December 2008 fik Elidel og Protopic generelt tilskud.

I 2008 fik 5,3 % af ansøgningerne om enkelttilskud afslag, hvilket er lidt færre i forhold til i 2007, hvor afslagsprocenten var 6,0 %.

Regionernes udgifter til medicintilskud , som blev bevilget efter enkelttilskudsordningen, var på 857 millioner kr. svarende til 12 % af regionernes samlede udgifter til medicin i 2008.

Lægemiddelgrupper, der søges flest enkelttilskud til

Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper
Bisfosfonater, raloxifen og strontium
Elidel og Protopic
Lægemidler ved Alzheimers demens
Midler mod impotens
Gabapentin og pregabalin
Psykostimulantia
Midler mod condylomer
Fedmemidler

Af tabel 4 fremgår det, hvilke lægemiddelgrupper, der blev søgt flest enkelttilskud til.

Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper (bl.a. dipyridamol og clopidogrel) er fortsat den lægemiddelgruppe, der tegner sig for hovedparten af ansøgningerne om enkelttilskud (19 %). Antallet af ansøgninger i denne gruppe er dog faldet i forhold til 2007, hvilket formentlig skyldes, at dipyridamol (Persantin og Persantin Retard) fik generelt tilskud i maj 2008.

Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til gruppen af bisfosfonater, raloxifen og strontium til forebyggende behandling af knoglebrud, er igen faldet (10,4 %). En forklaring på, at antallet af ansøgninger er faldet yderligere sammenlignet med 2007, kan være, at de synonyme præparater til bisfosfonater, der er kommet på markedet de seneste år, fortsat er i en prisklasse, hvor prisen ikke er en hindring for, at patienten køber præparatet uden at have en bevilling af tilskud. En anden forklaring på, at antallet af ansøgninger er faldet yderligere sammenlignet med 2007, kan være, at der er sket færre præparatskift mellem bisfosfonater og raloxifen og strontium, hvilket har medført færre enkelttilskudsansøgninger for disse præparater.

I antal ansøgninger om enkelttilskud til lægemidler mod atopisk dermatitis (astmaeksem) og mod aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) ses en lille stigning på 1,3% i forhold til i 2007. Medio december 2008 fik Elidel (pimecrolimus) og Protopic (tacrolimus) til behandling af atopisk dermatitis hos patienter generelt tilskud.

'For lægemidler ved Alzheimers demens kan man fortsat se en stigning i antallet af enkelttilskudsansøgninger (14,7%), hvilket er større end stigningen i 2007.

Der er sket en stigning på 15,9 % i antallet af enkelttilskudsansøgninger til midler mod impotens. Et nyt middel mod impotens kom på markedet i 2008, hvilket kan have bidraget til stigningen.

Antallet af ansøgninger til midler mod neuropatiske smerter (gabapentin og pregabalin) var i 2008 24,3 % større end i 2007, hvilket skyldes et større antal ansøgninger på pregabalin. Stigningen kan skyldes, at pregabalins indikation blev udvidet til patienter med diagnosen generaliseret angst. En anden grund til den store stigning er, at ved skift fra gabapentin til pregabalin eller omvendt har vi siden 15. maj 2007 efter telefonisk kontakt fra apotek, læge eller patient oprettet bevillinger, hvis patienten tidligere har haft en bevilling på gabapentin, men nu har fået en recept på pregabalin eller omvendt.

Antallet af enkelttilskudsansøgninger til psykostimulantia (fx methylphenidat og modafinil) er igen steget markant i 2008 (49,9 %) i forhold til i 2007. Denne stigning skyldes, at flere personer med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), tidligere kaldet DAMP, bliver diagnosticeret i voksenalderen.

For midler mod condylomer (fx imiquimod) kan man også se en markant stigning i 2008 (31,3) i forhold til i 2007. Imiquimod har udover indikationen udvendige condyloma acuminata og små superficielle basalcellekarcinomer hos voksne også indikationen aktinisk keratose hos voksne med normalt immunforsvar, når anden lokalbehandling ikke er anvendelig.

November 2008 blev rimonabant trukket ud af det danske marked, hvilket har ført til det store fald i antal ansøgninger om enkelttilskud til fedmemidler (38,8 %) i 2008. Baggrunden for dette var, at EMEA i oktober 2008 kom med udmeldingen om, at rimonabant ville få suspenderet sin markedsføringstilladelse pga en øget risiko for psykiatriske bivirkninger – især depression. Rimonabant kom på markedet august 2006 og medførte dengang en stor stigning (94,5 %) i antallet af ansøgninger om enkelttilskud til fedmemidler i forhold til i 2005. I 2007 var antallet steget yderligere i forhold til i 2006 (163,3 %), hvor ansøgninger på rimonabant stod for størstedelen (85,8 %).

For de lægemidler, der ofte søges enkelttilskud til, har Medicintilskudsnævnet fastsat vejledende kriterier, der som hovedregel skal opfyldes, for at der kan bevilges tilskud. Disse vejledende kriterier kan man se på Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicintilskud.dk og på www.medicin.dk under den generelle omtale af lægemidlerne. De vejledende kriterier justeres i overensstemmelse med ny videnskabelig dokumentation, f.eks. nye behandlingsvejledninger, og offentliggøres i disse tilfælde også i Ugeskrift for Læger. Lægemiddelstyrelsen har for en del af de lægemidler, der bliver bevilget flest enkelttilskud til, udarbejdet specielle standardiserede ansøgningsskemaer, hvor de vejledende tilskudskriterier er indbygget. Skemaerne findes på www.laeger.dk.

Læger med en digital signatur har siden d. 1. oktober 2006 haft mulighed for at sende elektroniske ansøgninger om individuelle medicintilskud via Medicinprofilen . I 2008 blev ca. 13 % af alle individuelle ansøgninger om medicintilskud sendt elektronisk. Det er en stigning i forhold til i 2007, hvor andelen af de elektroniske ansøgninger var ca. 8 %. I 2008 modtog vi elektroniske ansøgninger fra 1.050 forskellige ydernumre/sygehusafdelinger, hvilket er en stigning i forhold til i 2007, hvor antallet var 884.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Karen Kolenda, Send en mail

Lægemiddelstyrelsen, den 3. marts 2009