Medicintilskudsgrænser
Jo større udgifter, du har til tilskudsberettiget medicin, jo mere får du i tilskud inden for en periode på ét år (tilskudsperioden).
Derudover afhænger tilskuddets størrelse også af, om du er under eller over 18 år ved starten af din tilskudsperiode.
Beløbene i skemaerne nedenfor gælder for 2024. I "Kort fortalt" boksen nederst på siden, findes dokumenter med satserne nuværende samt forrige perioder.
Tilskudsperioden på et år starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet.
Sammenhængen mellem tilskuddets størrelse og din samlede årlige udgift til tilskudsberettiget medicin før tilskuddet er trukket fra, ses af skemaet herunder.
Tilskudsgrænser for perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024
Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra |
Tilskud til personer |
Tilskud til personer |
0 - 1.075 kr. |
0% |
60% |
1.075 - 1.805 kr. |
50% |
60% |
1.805 - 3.915 kr. |
75% |
75% |
Over 3.915 kr. |
85% |
85% |
Personer over 18 år: Over 21.298 kr. |
100% |
|
Personer under 18 år: Over 26.085 kr. |
100% |
Eksempel
Dine medicinkøb i tilskudsperioden kan fx se sådan ud, hvis du er over 18 år:
Startdato for tilskudsperiode 10. januar 2024 – slutdato for tilskudsperiode 9. januar 2025.
Dato for køb |
Tilskudspris |
Saldo før køb |
Saldo efter køb |
Egenbetaling |
Tilskud i % |
10.01.2024 |
1075,00 |
0,00 |
1075,00 |
1075,00 |
0 |
27.02.2024 |
730,00 |
1075,00 |
1805,00 |
365,00 |
50 |
02.12.2024 |
1000,00 |
1805,00 |
2805,00 |
250,00 |
75 |
23.12.2024 |
1110,00 |
2805,00 |
3915,00 |
277,50 |
75 |
28.12.2024 |
1000,00 |
3915,00 |
4915,00 |
150,00 |
85 |
Henstandsordning
Hvis du forventer, at din CTR-saldo bliver meget høj (omkring 21.000 kr.) i løbet af dit tilskudsår, kan du få en henstandsordning med dit apotek.
En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede medicin betales i 12 lige store dele. Egenbetalingen for 2024 er på 4.575 kr. Det vil sige, at din månedlige udgift til dit apotek bliver på 382 kr. Dette beløb er ikke inklusive eventuelle gebyrer apoteket måtte have.
Spørg om henstandsordning på dit apotek.
Her kan du læse mere om tilskud og priser.
Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen
Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C).
De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter
Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) |
Tilskud |
Egenbetaling |
0 - 20.000 kr. |
50 % |
Op til 10.000 kr. |
20.000 kr.- |
0 % |
Hele produktets pris |
For patienter med gældende terminalbevilling |
100 % |
Ingen egenbetaling |
Ministeren kan justere grænserne to gange om året.