Situationen i Ukraine og indflydelse på sagsbehandlingstiderne og prioritering af sagsafvikling
Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af situationen i Ukraine opgaver forbundet med forsyning af lægemidler til det danske marked.
Situationen i Ukraine kan få indflydelse på vores overholdelse af sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om markedsføringstilladelser, variationer og forlængelser samt ansøgninger om parallelimport, idet lægemidler, som vil skulle kunne finde anvendelse oftere i den nuværende krisesituation, vil blive behandlet først - og særligt de ansøgninger, som er af betydning for, om lægemidlet kan komme på markedet.
I Lægemiddelstyrelsen gør vi dog fortsat, hvad vi kan for at sagsbehandle inden for fristerne.
Man kan som altid skrive til Lægemiddelstyrelsens enhed for lægemiddelgodkendelse, hvis man som lægemiddelfirma har indsendt en ansøgning og man mener sagsbehandlingen er af afgørende betydning for at lægemidlet kan blive markedsført.