Medicintilskudsnævnet starter revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe S
Medicintilskudsnævnet vil i efteråret 2018 starte på revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe S – Sanseorganer. Revurderingen vil omfatte medicin til lokalbehandling af øjne og ører bl.a. midler til lokalbehandling af infektioner i øre og øjne, midler til behandling af grøn stær og øjenmidler til behandling af allergi.
Eventuelle synspunkter, som kan være relevante for Medicintilskudsnævnets arbejde med revurdering af tilskudsstatus for denne medicin, kan I sende til Send en mail senest den 1. juli 2018. Alle bidrag bliver offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Relevante interessenter, herunder relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger vil blive orienteret, se denne liste: Liste over videnskabelige selskaber og patientforeninger m.fl.