OBS til virksomheder, der køber medicin fra engrosforhandlere i EU

29. maj 2018

De tjekkiske sundhedsmyndigheder har oplyst, at to virksomheder i Polen forhandler medicin uden tilladelser. De to virksomheder foregiver at have tilladelse til engrosforhandling fra de polske myndigheder, men disse tilladelser er enten forfalskede eller ikke længere gældende.

De to virksomheder er:

  • FARMACON-INVEST, Pl. Dabrowskiego 8, 97-425 Zelów, PL., der har brugt forfalskede tilladelser til engrosforhandling med følgende ID-numre: GIF-N-411/625/2-2/AKP/16, dateret 16.12.2016 og GIF-N-417/827-4/MSH/17, dateret 3.10.2017.
  • Hurtownia Leków POLIFARM, Piotrkowska 85, m36, 90-426 Lodž, PL., der ikke har et påkrævet certifikat for god distributionspraksis (GDP-certifikat). Ifølge de polske myndigheder har virksomhedens tidligere godkendte lager været lukket siden september 2017.

Lægemiddelvirksomheder, der har modtaget medicin fra en af disse, skal kontakte Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelvirksomheder må kun købe medicin fra en anden lægemiddelvirksomhed med tilladelse til at forhandle medicin. Lægemiddelvirksomheder, der har modtaget medicin, der er distribueret af en af de nævnte virksomheder, bedes derfor kontakte Lægemiddelstyrelsen ved at skrive til rapidalert@dkma.dk.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


;