Mobil visning

Softacort® får generelt tilskud

6. marts 2018

Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Softacort skal have generelt tilskud med virkning fra 12. marts 2018.

Softacort indeholder binyrebarkhormonet hydrocortison og bliver anvendt til behandling af milde overfølsomhedsreaktioner (allergi) eller betændelsesagtige reaktioner (inflammation) i øjnene.

Softacort får generelt tilskud, fordi vi vurderer, at prisen står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi for patienter, der har brug for behandling med et svagtvirkende binyrebarkhormon.

Links

Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Softacort

Medicintilskudsnævnets indstilling om generelt tilskud til Softacort