Verkazia får generelt klausuleret tilskud fra 17. december 2018
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Verkazia skal have generelt klausuleret tilskud til børn og unge med svær vernal keratokonjunktivitis.
Læs:
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Verkazia.
Medicintilskudsnævnets indstilling vedrørende Verkazia.
Generelt tilskud
Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser.
Generelt klausuleret tilskud
Hvis en medicin har generelt klausuleret tilskud, betyder det, at det kun er patienter, der opfylder nogle særlige betingelser, der kan få tilskud til medicinen. Det er den behandlende læge, der vurderer, om en patient er omfattet af de særlige betingelser. Lægen skal i de tilfælde skrive ”Tilskud” på recepten. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser.