Ændringer på Tilknytningsområdet fra 26. maj 2021

1. juni 2021

Nye virksomheder 

Sundhedspersoner tilknyttet repræsentanter for en udenlandsk lægemiddelvirksomhed:
Det betyder, at læger, tandlæger, apotekere og behandlerfarmaceuter skal anmelde eller ansøge om tilladelse til deres tilknytninger til repræsentanter for en udenlandsk lægemiddelvirksomhed i Danmark.

Sundhedspersoner tilknyttet virksomheder, der fremstiller, producerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål:

For læger, sygeplejersker, tandlæger og apotekere gælder, at de skal anmelde eller ansøge deres tilknytninger til virksomheder, der fremstiller, producerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål.

I forhold til denne virksomhedstype betyder det, at læger, sygeplejersker og tandlæger der udfører eller bistår ved kosmetiske behandlinger omfattes af tilknytningsreglerne.

Overgangsbestemmelse

For sundhedspersoner, der har igangværende tilknytninger til virksomheder, der først bliver omfattet af tilknytningsreglerne fra den 26. maj 2021 gælder en overgangsbestemmelse frem til 26. november 2021.

 

Det betyder, at sundhedspersoner, der har en påbegyndt tilknytning den 26. maj 2021 til en repræsentant for en udenlandsk lægemiddelvirksomhed i Danmark eller en virksomhed, der fremstiller, producerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål, efter anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen senest den 26. november 2021 kan fortsætte tilknytningen. Tilknytningen vil uanset tilknytningstypen blive offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ved indsendelse af blanketten.

Virksomheders informations- og indberetningspligt

Fra 26. maj 2021 skal repræsentanter for en udenlandsk lægemiddelvirksomhed i Danmark og virksomheder, der fremstiller, producerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål:

Faglig information bliver omfattet som tilknytningstype

Faglig information vedrører:

  • Fagligt bidrag til virksomhedens presseomtale

  • Fagligt bidrag til spørgeskemaundersøgelse

 

Du er velkommen til at kontakte os på +45 44 88 95 95 eller Send en mail, hvis du har spørgsmål.