XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning

Fagligt forum om Life Science i Lægemiddelstyrelsen 27. marts 2019

15. marts 2019

Hvilke kompetencer, rammer og strategier skal der til for, at den danske Life Science-sektor også fremover kan tilhøre verdenseliten til gavn for borgere, patienter og samfundet som helhed? Hvilke etiske standarder forudsætter den teknologiske revolution inden for lægemiddelområdet og i forhold til udviklingen af medicinsk udstyr?

Det er nogle af emnerne i fokus til Lægemiddelstyrelsens kommende udgave af Fagligt Forum med fokus på Life Science, der finder sted den 27. marts 2019 i Lægemiddelstyrelsen i København.

Det kommer til at handle om personlig medicin, aktiv dataanvendelse og kunstig intelligens, udvikling af ny teknologi, konvergens mellem lægemidler og medicinsk udstyr og konkurrence om kompetencer. Vi vil i Lægemiddelstyrelsen søge at tage hånd om disse udfordringer og diskutere muligheder og perspektiver med de centrale aktører i vores omverden. Det kan vi kun ved gensidigt at udfordre hinanden og gå i dialog med bl.a. patienter, virksomheder og universiteterne. Til gavn for patientsikkerheden her i Danmark og i verden omkring os.

Vi har samlet en række højt profilerede oplægsholdere, som vil sørge for, at vi den 27. marts kommer godt rundt om emnet. Koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen, direktør i Danske Patienter Morten Freil og institutleder Flemming Madsen fra Københavns Universitet holder oplæg, mens high level-repræsentanter for Dansk Industri, Medicoindustrien, Dansk Erhverv, LVS og DTU krydser klinger i en paneldebat, modereret af journalist og tidligere DR-vært Nynne Bjerre Christensen.

Vi håber, du/I har lyst til at deltage og skal venligst bede om tilmelding på Send en mail senest den 21. marts 2019. Send gerne invitationen videre til andre relevante deltagere. Den enkelte tilmeldte vil få en bekræftelse på sin deltagelse.

 

Program for dagen:

14.00-14.15: Velkomst ved Thomas Senderovitz, Direktør i Lægemiddelstyrelsen

14.15-14.30: Oplæg ved Ida Sofie Jensen, Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

14.30-14.45: Oplæg ved Flemming Madsen, Institutleder for Farmaci, Københavns Universitet

14.45-15.00: Oplæg ved Morten Freil, Direktør i Danske Patienter

15.00-16.20: Paneldebat

- 5 minutters indflyvning ved Peter Huntley, Medicoindustrien

- 5 minutters indflyvning ved Lars Frelle-Petersen, DI

- 5 minutters indflyvning ved Mette Feifer, Dansk Erhverv

- 5 minutters indflyvning ved Anders Perner, overlæge LVS

- 5 minutters indflyvning ved Lars Kai Hansen, DTU Compute

- Herefter 60 minutters debat, som modereres af Nynne Bjerre Christensen

16.20-16.30: Afrunding ved Thomas Senderovitz