Generelt tilskud til epilepsimedicinen zonisamid fra den 25. februar 2019
11. februar 2019
Lægemiddelstyrelsen ændrer tilskuddet, da prisen på zonisamid er faldet og nu er på niveau med de øvrige rekommanderede lægemidler til behandling af fokal epilepsi.
Det betyder, at fra 25. februar 2019 behøver læger ikke længere at tilkendegive, om patienten opfylder klausulen, når der udskrives recepter på lægemidler med indhold af zonisamid. Zonisamid har tidligere haft generelt klausuleret tilskud.
Lægemiddelstyrelsen har orienteret Apotekerforeningen, relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger om ændringen.