Tilskudsstatus for prolaktinhæmmende, androgene og antiandrogene lægemidler

1. juli 2019

Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin til ammestop, forhøjet indhold af prolaktin i blodet, testosteronmangel og hyperseksualitet og har nu færdiggjort sin anbefaling til lægemiddelstyrelsen.

Revurderingen omfatter disse grupper af medicin:

  • G02CB og N04BC- Laktationshæmmende og hyperprolaktinæmi
  • G03BA- Androgener
  • G03HA – Antiandrogener
  • L02AE- Kun Salvacyl depotinjektionsvæske til reduktion af testosteron

Medicintilskudsnævnets indstilling af 28. juni 2019 om tilskudsstatus for androgene, antiandrogene og prolaktinhæmmende lægemidler.

Nævnet anbefaler kun mindre ændringer i tilskudsstatus. Ændringerne skal bl.a. understøtte, at de patienter, der er berettiget til at få udleveret deres medicin vederlagsfrit, får det i praksis.

Nævnet anbefaler desuden på baggrund af anbefalinger samt højere behandlingspris i forhold til lignende medicin, at tilskuddet til quinagolid bortfalder.

Lægemiddelstyrelsen vil nu se på Medicintilskudsnævnets anbefaling og træffe afgørelse om den fremtidige tilskudsstatus for medicinen.