Ændret udleveringsbestemmelse for azithromycin
For at mindske risikoen for mangel på antibiotika til kritisk syge patienter, har Lægemiddelstyrelsen ændret udleveringsbestemmelsen for azithromycin.
Behandling med antibiotika er central i behandlingen af kritisk syge patienter.
Tiltaget skal sikre forsyning af hospitalssektoren og behandling af kritisk syge patienter.
Lægemiddelstyrelsen ændrer derfor udleveringsbestemmelsen for azithromycin, som fremover bliver begrænset til brug på sygehusene.
Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der med enkelte undtagelser findes relevante alternativer til behandling i primærsektoren med azithromycin.
Undtagelser
(opdateret)
Hvis recepten er udskrevet fra en specialafdeling på et sygehus, kan patienten fortsat få udleveret azithromycin efter recept på apoteket. Gravide med klamydia er også undtaget – også hvis recepten er udskrevet af en læge udenfor sygehus.
Ved behov for antibiotika for akut luftvejsinfektion hos en patient med penicillinallergi kan der behandles med et andet makrolidantibiotikum, f.eks. roxithromycin.