Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) vil kun omfatte udvalgte formuleringer

12. juni 2020

Medicintilskudsnævnet anbefaler, at revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) udelukkende skal omfatte oralt formulerede korttidsvirkende opioider og depotplastre i ATC-gruppe N02A, samt kodein (R05DA04).

Medicintilskudsnævnet har modtaget tre bidrag fra interessenter til sine første drøftelser af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider).

Indkomne bidrag fra interessenter til revurdering af tilskudsstatus for opioider.

Disse bidrag har været drøftet på nævnets møde den 21. april 2020. Nævnet drøftede endvidere, hvorvidt den kommende revurdering skal omfatte samtlige opioider eller om den udelukkende skal omfatte udvalgte formuleringer. Med afsæt i de nyeste anbefalinger på området samt forbrugsanalyser anbefalede nævnet, at revurdering af tilskudsstatus for opioider skal omfatte oralt formulerede korttidsvirkende opioider samt depotplastre. Nævnet vil nu arbejde på et forslag til sine anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen.

Når Medicintilskudsnævnet har udarbejdet et forslag til fremtidig tilskudsstatus for medicin omfattet af denne revurdering, sender nævnet sit forslag i høring hos virksomheder samt relevante interessenter.