AstraZenecas Covid-19-vaccine ændrer navn til Vaxzevria
30. marts 2021
COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca har nu fået et egentligt lægemiddelnavn og hedder nu Vaxzevria. Indholdet i vaccinen er uændret. Navneændringen vil også vise sig på vaccinepakningerne, i produktinformationen og i mærkning. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at regionerne sikrer, at alt personale, der har med selve vaccinationerne at gøre, er informeret herom.
AstraZeneca har ønsket at give sin COVID-19-vaccine et egentligt lægemiddelnavn, og det nye navn, Vaxzevria, blev godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur EMA den 25 marts. Mens denne ændring hos myndighederne alene er af administrativ art, så bliver den i praksis tydelig, idet det nye navn vil komme til at fremgå af både vaccinepakningen, på etiketten og i produktinformationen. Derfor skal regionerne sikre, at alle medarbejdere, der arbejder med vaccinerne, er informeret om navneændringen – blandt andet for at kunne vejlede de borgere, der måtte have spørgsmål i forbindelse med navneskiftet.
Der vil gå noget tid, før pakninger med det nye vaccinenavn kommer til Danmark, og der vil formentlig være en periode, hvor pakninger med både det gamle navn COVID-19 Vaccine AstraZeneca og det nye Vaxzevria vil være tilgængelige i Danmark.
De borgere, der evt. skal have anden dosis af Vaxzevria eller som eventuelt får brug for at indmelde en bivirkning efter vaccination med denne vaccine, skal følge den helt normale proces for indberetning af formodede bivirkninger for COVID-19-vacciner. Lægemiddelstyrelsen vil opdatere den nuværende COVID-19 e-blanket til indmelding af formodede bivirkninger, således at både det nye og det gamle navn for AstraZeneca-vaccinen fremgår.
Alle lægemidler skal have et af lægemiddelmyndighederne godkendt og entydigt navn. Båden lægemiddelnavnet og det såkaldte generiske navn (i dette tilfælde COVID-19 Vaccine AstraZeneca) kan anvendes til navngivning af et lægemiddel.