Digoxin 250 mikrogram kan leveres igen
Efter at have været i restordre kan digoxin 250 mikrogram tabletter leveres igen. Der er derfor igen to styrker på markedet. Når doseringen skal ændres fra fire tabletter digoxin 62,5 mikrogram til én tablet digoxin 250 mikrogram kan det medføre øget risiko for fejldosering. Vær derfor ekstra opmærksom på styrke og antal i håndteringen af digoxin.
Digoxin tilhører gruppen af risikosituationslægemidler, som indgår i en stor del af de utilsigtede hændelser, der opstår på grund af medicinfejl, og som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor udsendt en OBS-meddelelse, som beskriver de patientsikkerhedsmæssige problemer, der kan opstå ved, at digoxin 250 mikrogram igen kan leveres. Af
OBS-meddelelsen fremgår det, hvad man som sundhedsperson skal være ekstra opmærksom på.
OBS-meddelelsen henvender sig til personale i den kommunale sundhedssektor, apotekspersonale, sygehuspersonale og praktiserende læger.
Læs OBS-meddelelsen om, at digoxin 250 mikrogram tabletter igen kan leveres her: