Dispensationer giver mulighed for COVID-19-selvtest på skoler

30. marts 2021

Lægemiddelstyrelsen giver dispensation til fire COVID-19-antigentest (selvtest), der hermed kan anvendes på skoler og uddannelsesinstitutioner. 


Som et led i at udvide testkapaciteten i den af Folketinget besluttede genåbning af Danmark giver Lægemiddelstyrelsen nu dispensation til fire antigentest (selvtest), så disse kan anvendes som lyntest på skoler og uddannelsesinstitutioner. 

Dispensationen giver mulighed for, at de pågældende test, der p.t. kun CE-mærket til professionel brug, med det samme kan komme i brug på skole og uddannelsesinstitutioner over hele landet. 

Der er tale om følgende fire producenter/produkter: 

BIOSYNEX SWISS SA / Biosynex COVID-19 Ag BSS

SD Biosensor, Inc. / SARS-CoV-2 Rapid Antigen Test Nasal 

Healgen Scientific LLC / CLINITEST Rapid COVID-19 Test

CTK Biotech A/S / OnSite COVID-19 Ag Rapid Test


Regionerne har i samarbejde med Styrelsen for Forsyningssikkerhed ansvar for indkøb og distribution af disse test.

Lægemiddelstyrelsen har ikke udstedt dispensationer for selvtests til salg i almindelig fri handel.  

Der er på nuværende tidspunkt ikke CE-mærkede selvtests til frit salg i Europa.