Fejlen i virksomhedsnavne og markedsføringsstatus på www.indlaegsseddel.dk er nu løst

24. september 2021

Fejlen, hvor der for nogle lægemidlers vedkommende blev vist et forkert virksomhedsnavn, og en forkert markedsføringsstatus på www.indlaegsseddel.dk, er nu løst.

Forklaring

I forbindelse med overgangen til et nyt IT-system var en opdatering af nogle virksomhedsnavne i databasen med indlægssedler bag www.indlaegsseddel.dk blevet ramt af fejl. Lægemiddelstyrelsen har nu rettet op på fejlen. Det betyder, at de lægemidler der viste et forkert virksomhedsnavn på www.indlaegsseddel.dk, og hvis status fejlagtigt var angivet som ”Ikke markedsført” nu vises korrekt.

Omfang og konsekvenser

Fejlrettelsen har rettet op på navnene på omkring 60 forskellige virksomheder vist på www.indlaegsseddel.dk.

Hvis fejlrettelsen ikke skulle have fanget alle fejl, eller hvis der opleves andre uhensigtsmæssigheder med hensyn til indlægssedler, bedes man rette henvendelse til Lægemiddelstyrelsens hovedpostkasse: Send en mail.

Bemærk, hvis der er nyt indhold til en indlægsseddel, skal den nye seddel naturligvis uploades som normalt.