Generel tilladelse til udlevering og indlægsseddel for Lagevrio (molnupiravir)

16. december 2021

Sundhedsstyrelsen har i dag gjort det muligt for visse grupper af personer, der er smittet med Covid-19, at få behandling med lægemidlet Lagevrio (molnupiravir). Her finder du Lægemiddelstyrelsens generelle tilladelse til udlevering af lægemidlet samt den indlægsseddel, der ledsager lægemidlet.

Lægemidlet kan fås på recept fra egen læge, hvis du har mild COVID-19 og det ikke er mere end fem dage siden du fik symptomer og hvis du er en af de personer, der er i øget risiko for at få svær COVID-19 (blive indlagt på hospital).

Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes et omfattende informationsmateriale om lægemidlet og hvordan du som borger skal forholde dig, hvis du er smittet og mener, at du hører til i den målgruppe, lægemidlet er tiltænkt.

Som et supplement hertil kan du herunder finde link til den generelle tilladelse til udlevering, som Lægemiddelstyrelsen har udstedt og til den indlægsseddel, der følger med lægemidlet.

Lægemiddelstyrelsen tilladelse til udlevering gælder foreløbig indtil den 28. februar 2022, og du kan læse mere om vilkårene i dokumentet herunder.

Links

Læs Lægemiddelstyrelsens generelle tilladelse til udlevering for Lagevrio

Læs Indlægsseddel for Lagevrio