Generisk substitution mellem øjenpræparater med og uden konserveringsmidlet, benzalkoniumchlorid (BAK), ophæves fra på mandag den 6. marts 2023
3. marts 2023
Lægemiddelstyrelsen har, med baggrund i henvendelser om gener hos patienter ved generisk substitution af lægemidler til brug i øjet, vurderet generisk substitution mellem øjenpræparater med og uden benzalkoniumchlorid (BAK). Det er besluttet at ophæve generisk substitution mellem øjenpræparater med og uden konserveringsmidlet, benzalkoniumchlorid (BAK), fra på mandag den 6. marts 2023.
Det vil i praksis sige, at har lægen udskrevet en recept på øjendråber der ikke indeholder BAK, vil man ikke få udleveret øjendråber der indeholder BAK på apoteket.