Revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe S starter i foråret 2023
Medicintilskudsnævnet starter i foråret 2023 revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe S – Sanseorganer. Revurderingen vil omfatte medicin til lokalbehandling af øjne og ører blandt andet midler til behandling af infektion og inflammation i øre og øjne samt midler til behandling af grøn stær. Tilskudsstatus for øjenmidler til behandling af allergi vil blive revurderet på et senere tidspunkt sammen med anden medicin til behandling af allergi.
Eventuelle synspunkter, som kan være relevante for Medicintilskudsnævnets arbejde med revurdering af tilskudsstatus for denne medicin, kan I sende til Send en mail senest den 5. april 2023.
Vi meddelte i februar 2018, at Medicintilskudsnævnet i efteråret 2018 ville starte på revurdering af tilskudsstatus for medicin i ATC-gruppe S – Sanseorganer og modtog i den forbindelse et enkelt bidrag fra en interessent.
Alle nye bidrag bliver offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside sammen med det ene bidrag modtaget i 2018.
Relevante interessenter, herunder relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger vil ligeledes blive orienteret, se denne liste: Liste over videnskabelige selskaber og patientforeninger m.fl.
Hvis Medicintilskudsnævnet kommer med forslag til ændring af tilskudsstatus på området, vil nævnet sende sine forslag i høring hos virksomheder og relevante interessenter.