Ledig bevilling til Gråsten Apotek

5. marts 2024

Bevillingen til at drive Gråsten Apotek er ledig pr. 1. juli 2024

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Gråsten Apotek er beliggende i postnummer 6300.

Gråsten Apoteks frivillige filial, Broager Apotek, er afhændet af afgående apoteker til en anden bevillingshaver og indgår derfor ikke i bevillingen til Gråsten Apotek. 

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-Boks via deres cpr. nummer.

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest 4. april 2024 kl. 12.00.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 16 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Gråsten Apotek nr. 289

Økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om Gråsten Apotek kan rekvireres ved henvendelse til afgående apoteker Ralf Ernst på Send en mail - tlf. 30500401

Distributionsenheder under Gråsten Apotek

Filialer

Broager Apotek

Broager Apotek (frivillig filial) indgår ikke i bevillingen til Gråsten Apotek, da afgående apoteker har afhændet filialen til en anden bevillingshaver pr. 1. juli 2024.

Håndkøbsudsalg

K P Marked, Sønderborg

Holbøl og omegns brugsforening, Kruså

Medicinudleveringssteder

Bovrup Købmandsgård ApS, Aabenraa

Q8 Autoservice, Sønderborg

DagliBrugsen, Sottrup

DagliBrugsen, Nybøl

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.