Prolutex får generelt klausuleret tilskud
8. oktober 2024
Fra 14. oktober 2024 får Prolutex, injektionsvæske generelt klausuleret tilskud til følgende klausul:
”Infertile kvinder, der har forsøgt billigere behandling med vaginalt administreret progesteron og hvor denne behandling har medført uacceptable bivirkninger.”
Prolutex indeholder 25 mg progesteron. Prolutex anvendes til kvinder, der har brug for progesteron under behandling med assisteret reproduktionsteknologi, og som ikke er i stand til at bruge eller ikke kan tåle vaginale præparater.