Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024 (offentlighedsordning)
27. februar 2025
Det følger af whistleblowerloven, at myndigheder omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven. Der er herved tale om en såkaldt offentlighedsordning.
Ordningen har til formål at sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i myndighedens whistleblowerordning det seneste år.
Lægemiddelstyrelsens whistleblowerenhed kan i overensstemmelse med whistleblowerloven oplyse, at Lægemiddelstyrelsen i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024 ikke har modtaget nogen indberetninger til styrelsens whistleblowerordning.
Du kan læse mere om Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning via denne side.