Ledig bevilling til Odense Sct. Hans Apotek

27. marts 2025

Bevillingen til at drive Odense Sct. Hans Apotek er ledig pr. 1. juli 2025.

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Odense Sct. Hans Apotek er beliggende i postnummer 5000.

Odense Sct. Hans Apotek frivillige filial, Vollsmose Apotek, afhændes af afgående apoteker til en anden bevillingshaver og indgår derfor ikke i bevillingen til Odense Sct. Hans Apotek.

Distributionsenheder under Odense Sct. Hans Apotek

Medicinudlevering

SuperBrugsen Bullerup

Rema1000 Seden

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke).

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 25. april 2025.

Det er vigtigt, at der ikke fremgår fortrolige oplysninger såsom, CPR-nummer, adresse, telefonnummer og e-mail i ansøgningen og CV´et. Baggrunden herfor er, at ansøgningen og CV’et, vedrørende den der påtænkes udnævnt, skal kunne videregives til de resterende ansøgere. Kontaktoplysninger bør derfor alene opgives i kontaktformularen.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 19 og 20 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Odense Sct. Hans Apotek nr. 198

Økonomiske og øvrige oplysninger om Odense Sct. Hans Apotek kan rekvireres ved udfylde denne formular. Du skal være opmærksom på, at oplysningerne sendes til din private e-Boks.

Oplysningerne bør kun rekvireres, hvis man har intention om at søge den ledige bevilling. Yderligere er oplysningerne fortrolige og må ikke videregives.

Ved spørgsmål kontakt Pernille Rokkjær Schødt på Send en mail eller telefon 29 36 37 50.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023.