Afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Divisun
11. august 2014
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt klausuleret tilskud til Divisun. Lægemidlet får ikke generelt klausuleret tilskud.
Divisun tabletter indeholder cholecalciferol og anvendes til forebyggelse og behandling af D-vitaminmangel hos voksne og teenagere.
Vi vurderer, at der er risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt som førstevalg ved behov for tilskud af D-vitamin samt til personer, der ikke har en dokumenteret og behandlingskrævende D-vitaminmangel.
Tilskudsstatus for Divisun vil blive revurderet i forbindelse med den igangværende revurdering af lægemidlers tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A11.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Divisun