Afgørelse om generelt tilskud til Lyxumia
13. marts 2013
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Lyxumia. Lægemidlet har fået generelt tilskud.
Lyxumia indeholder lixisenatid og anvendes til behandling af voksne med type 2 diabetes mellitus.
Når behandling med Lyxumia stilles over for behandling med andre GLP-1 analoger, vurderer vi, at lægemidlets pris står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi.
Tilskudsstatus for Lyxumia vil blive revurderet i forbindelse med den igangværende revurdering af lægemidler mod diabetes.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Lyxumia