Afgørelse om generelt tilskud til Mirvaso
26. august 2014
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud, herunder generelt klausuleret tilskud til Mirvaso. Lægemidlet får hverken generelt eller generelt klausuleret tilskud.
Mirvaso indeholder brimonidin og anvendes til behandling af rødme i ansigtshuden hos patienter med diagnosen rosasea.
Vi vurderer, at lægemidlets pris ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Dette gælder, når behandling med Mirvaso stilles over for behandling med anden lokalbehandling mod rødme forårsaget af rosacea.
Tilskudsstatus for Mirvaso vil blive revurderet i forbindelse med den regelmæssige revurdering af lægemidlers tilskudsstatus.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Mirvaso