Afgørelse om generelt tilskud til Qutenza
13. marts 2013
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Qutenza. Lægemidlet har fået afslag på generelt tilskud.
Qutenza indeholder capsaicin og anvendes til behandling af neuropatiske smerter hos ikke-diabetiske voksne.
Når behandling med Qutenza stilles over for behandling med andre lægemidler mod neuropatiske smerter, vurderer vi, at lægemidlets pris ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi.
Tilskudsstatus for Qutenza vil blive revurderet i forbindelse med den regelmæssige revurdering af lægemidlers tilskudsstatus.
Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Qutenza