Høring over Medicintilskudsnævnets indstilling til tilskudsstatus for antibiotika til systemisk brug
Medicintilskudsnævnet har på Sundhedsstyrelsens foranledning revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe J01 og P01AB01.
Medicintilskudsnævnet anbefaler, at hovedparten af lægemidlerne bevarer gældende tilskudsstatus. Medicintilskudsnævnet anbefaler dog at fjerne tilskuddet til nogle injektions/infusionsvæsker samt til perorale lægemiddelformer af erytromycin, fusidinsyre og visse styrker af metronidazol tabletter.
Der er et link til Medicintilskudsnævnets indstilling af 9. marts 2012 med bilag i boksen til højre.
Sundhedsstyrelsen har den 27. april 2012 indledt partshøring af de virksomheder, hvis lægemidler er omfattet af nævnets indstilling. Kopi af Sundhedsstyrelsens brev ses i boksen til højre.
Der er høringsfrist den 27. juli 2012.
De relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger samt Antibiotikarådet, Lægeforeningen, PLO og Apotekerforeningen bliver samtidig hørt over Medicintilskudsnævnets indstilling, jf. listen i boksen.