Moventig® får ikke generelt klausuleret tilskud
23. juni 2015
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at Moventig ikke skal have generelt klausuleret tilskud.
Moventig indeholder naloxegol og bliver brugt til behandling af opioidinduceret obstipation.
Moventig får ikke generelt klausuleret tilskud, fordi vi vurderer, at der er risiko for førstevalg i tilfælde, hvor vi ikke mener Moventig bør være førstevalgsbehandling.
Læger, der behandler patienter med opioidinduceret obstipation, kan søge om enkelttilskud til Moventig til patienter, der har utilstrækkelig effekt af billigere kombinationsbehandling, forudsat der er set bedre effekt af behandling med Moventig.
Links
Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Moventig
Medicintilskudsnævnets indstilling om Moventig