Revurdering af tilskudsstatus for 5 kombinationsprodukter i ATC-gruppe C07, C08 og C09
Lægemiddelstyrelsen har foretaget vurdering af spørgsmålet om fremtidig tilskudsstatus for 5 kombinationsprodukter i ATC-gruppe C07, C08 og C09 under inddragelse af opdaterede oplysninger om priser og forbrug af disse lægemidler.
På dette grundlag overvejer vi at ændre tilskudsstatus, således at lægemidler med indhold af følgende kombinationer ikke længere skal have generelt tilskud:
- C07FB02: Metoprolol og felodipin
- C08DA51: Verapamil og trandolapril
- C09BA01: Captopril og hydrochlorthiazid
- C09BA02: Enalapril 20 mg og hydrochlorthiazid 6 mg
- C09BB: Perindopril og amlodipin
Høring
Virksomheder med markedsføringstilladelse til de pågældende lægemidler er blevet bedt om deres eventuelle bemærkninger til vurderingen.
Du kan se Lægemiddelstyrelsens høringsbreve af 24. november 2008 og det tilhørende bilag I i faktaboksen til højre. Der er høringsfrist torsdag den 11. december 2008.
Relevante interessenter bliver orienteret
En orientering om Lægemiddelstyrelsens vurdering vil desuden blive sendt til Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Hypertensionsselskab, Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Intern Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Herudover vil Lægemiddelstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi og Medicintilskudsnævnet blive orienteret.
Vi vil offentliggøre en engelsk oversættelse af såvel høringsbrevet af 24. november 2008 som af denne orientering inden for få dage. Orientering herom sker via vores engelske nyhedsbrev NetNews from the Danish Medicines Agency.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektion for Medicintilskud, Send en mail.