Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom og lægemidler mod demens

4. marts 2015

Medicintilskudsnævnet vil i sommeren 2015 påbegynde arbejdet med revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom og lægemidler mod demens.

Revurderingen vil omfatte lægemidler i ATC-gruppe N06D (midler mod demens) og N04 (midler mod Parkinsons sygdom).

Eventuelle synspunkter, som kan være relevante for Medicintilskudsnævnets arbejde med revurdering af tilskudsstatus for disse lægemidler, kan sendes til Send en mail senest den 1. juni 2015. Alle bidrag bliver offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger samt Lægeforeningen, PLO og Apotekerforeningen vil blive orienteret, jf. denne liste: Liste over videnskabelige selskaber og patientforeninger m.fl.

Hvis Medicintilskudsnævnet kommer med forslag til ændring af tilskudsstatus på området, vil nævnet sende sit forslag i høring hos virksomheder samt de ovenfor nævnte interessenter.