Xarelto 2,5 mg® får ikke generelt tilskud

22. juni 2015

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at Xarelto 2,5 mg ikke skal have generelt tilskud.

Xarelto 2,5 mg indeholder rivaroxaban og bliver brugt til forebyggelse af blodpropper efter akut opstået hjertesygdom.

Xarelto 2,5 mg får ikke generelt tilskud, fordi vi vurderer, at det er uafklaret, hvor Xarelto 2,5 mg vil blive placeret i behandlingsalgoritmen for forebyggelse af blodpropper efter akut opstået hjertesygdom, da Xarelto 2,5 mg på nuværende tidspunkt ikke indgår i eksisterende behandlingsvejledninger fra fx RADS eller et nationalt videnskabeligt selskab.

Læger kan søge om enkelttilskud til de patienter, hvor lægen vurderer, at der er brug for yderligere blodfortyndende behandling ud over acetylsalicylsyre eller acetylsalicylsyre og clopidogrel.

Links

Sundhedsstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Xarelto 2,5 mg

Medicintilskudsnævnets indstilling om Xarelto 2,5 mg