Vejledning til lægerne

Opdateret 1. januar 2026

Lægemiddelstyrelsen har lavet en vejledning til lægerne om forsøgsordningen med medicinsk cannabis:

Vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af ordningen (Retsinformation)

Vejledningen om ordningen med medicinsk cannabis indeholder Lægemiddelstyrelsens faglige vurdering af relevante behandlingsmuligheder med medicinsk cannabis.

Da der på mange områder mangler tilstrækkelig viden, kan vejledningen ikke betragtes som en egentlig behandlingsvejledning. Vejledningen indeholder heller ikke produktspecifik information om de cannabisprodukter, der er omfattet af forsøgsordningen, men er baseret på den eksisterende viden om THCs og CBDs virkninger og bivirkninger.

De indikationer, der er beskrevet som relevante i vejledningen, fremgår af lægernes IT-system (lægepraksissystemerne), når lægen ordinerer et cannabisslutprodukt.

Den produktspecifikke information om de optagne cannabisprodukter er tilgængelig i lægepraksissystemerne, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og i Medicinpriser.dk.