Smertestillende medicin i håndkøb

Opdateret 26. juni 2019

Der findes 3 typer smertestillende medicin, der kan fås i håndkøb:


  • Paracetamol
  • Ibuprofen
  • Acetylsalicylsyre (kombinationspræparat)

Alle tre typer virker mod svage smerter og febernedsættende, men der er forskel på bivirkningerne, og hvad du skal være opmærksom på.  Smertestillende medicin i håndkøb fås i en pakningstørrelse, som passer til behandling af korterevarende smerte- og/eller feberforløb.  Som udgangspunkt er der mindre risiko for bivirkninger, når den smertestillende medicin bliver brugt i den laveste virksomme dosis og i så kort tid som muligt. Ved mere langvarige smerter eller længerevarende sygdomsforløb, er det en god idé at tale med sin læge.   

Læs altid medicinens indlægsseddel inden du går i gang med at tage den. Her står, hvordan den virker, hvordan du skal bruge den, hvilke bivirkninger der kan være, og om der er særlige forhold du skal være opmærksom på. Hvis du er i tvivl om noget, så tal med din læge eller apoteket, inden du tager medicinen.

Du kan læse mere om de forskellige typer smertestillende håndkøbsmedicin på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.