Hent e-læring om salg af håndkøbsmedicin på internettet

Opdateret 23. august 2022

Det er muligt for virksomheder at hente e-læringen om salg af håndkøbsmedicin på internettet ned på egne interne systemer.

Det er således muligt at tilbyde e-læringen på virksomhedens intranet eller indbygge det i et system, hvor man registrerer, hvem der har taget kurset, om man har bestået tests og lignende.

På den måde kan virksomheden tilbyde medarbejderne e-læringskurset om håndtering af håndkøbsmedicin, selvom virksomheden ikke har givet sine medarbejdere adgang til internettet. Men der er også mulighed for, at virksomheden kan få ledelsesinformation.

E-læringen om håndkøbsmedicin findes både som en webløsning og som SCORM-kompatible filer. Alle pakkerne er zip-filer. Det er muligt at vælge en version af e-læringen, som kræver adgang til internettet. Hvis denne version vælges, opdateres bilag automatisk. Hvis virksomheden anvender en version af e-læringen, der ikke har adgang til internettet, skal virksomheden selv opdatere e-læringen når bilag udskiftes.

Eventuel integration kræver teknisk kendskab og kan medføre omkostninger, som virksomheden selv må sørge for.

Kurset skal afvikles fra en webserver. E-læringen vil give fejlmeddelelser, hvis filerne placeres på en filserver.

Det er virksomhedens eget ansvar at sørge for at opdatere e-læringskurset, hvis det bliver anvendt internt.


Kursuspakker

Det komplette e-læringskursus består af tre moduler. Et kursus og to tests.

De tre moduler er findes i tre forskellige pakker, der alle kan hentes som zip-filer. Filerne lagt på hjemmesiden 18. juni 2020. 

1 - Salg/håndtering af håndkøbslægemidler

2 - Test din viden om håndtering af håndkøbslægemidler

3 - Test din viden om håndtering af veterinære håndkøbslægemidler


Selve kurset findes også i en udgave, som kræver adgang til internettet for at få adgang til de bilag, der er en del af undervisningen. På den måde kan Lægemiddelstyrelsen opdatere bilagene, uden at virksomhederne behøver at hente en opdateret version af e-læringsmodulet. De to e-læringsmoduler, som består af tests, kræver ikke internetadgang.

Pakkerne er lagt på hjemmesiden 18. juni 2020. Alt er pakket som zip-filer.

(1) - Salg/håndtering af håndkøbslægemidler
Modulet kræver internetadgang