Bivirkninger ved medicin til dyr
Alle der har mistanke om bivirkninger ved lægemidler til dyr, bør indberette det til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder både kendte og ikke kendte bivirkningsreaktioner. Hvis et menneske oplever en utilsigtet reaktion efter kontakt med et lægemiddel til dyr, skal det også indberettes til Lægemiddelstyrelsen.
Indberetningen skal bero på en mistanke om bivirkninger. Vi forventer derfor ikke, at der er lavet en vurdering af årsagssammenhængen mellem brug af lægemidlet og den utilsigtede reaktion. Den vurdering foretager Lægemiddelstyrelsen.
Vejledninger
Læs mere om bivirkninger af lægemidler anvendt til dyr: Indberetning af bivirkninger ved lægemidler anvendt til dyr
Hvis du ønsker at indberette en bivirkning relateret til et lægemiddel til dyr, så udfyld venligst en af formularerne nedenfor.
Vær opmærksom på, at du kan indberette bivirkninger både hos dyr og hos mennesker, der har været i kontakt med et lægemiddel til dyr. Der er også mulighed for at indberette en manglende forventet effekt af et veterinært lægemiddel eller mistanke om problemer med restkoncentrationer eller miljø efter brug af et lægemiddel til dyr.
Felter markeret med en stjerne (*) i formularen er obligatoriske. Vi opfordrer dog til, at du udfylder så mange ikke-obligatoriske felter som muligt. Det vil lette vores vurdering af indberetningen.
Når du har indsendt formularen, vil du modtage en kvittering. Vi kontakter dig, når vi har behandlet din formular.
Formularer
Indberet bivirkning observeret hos dyr (åbner i nyt vindue)
Indberet reaktion hos et menneske efter kontakt med veterinære lægemidler (åbner i nyt vindue)
Bemærk: Formularen lukker ned efter 20 minutters inaktivitet (hvis der f.eks. ikke bliver tastet i formularen), og vi modtager i så fald ikke din formular.
Indberetning specielt for indehavere af markedsføringstilladelser
EMA: European Veterinary Pharmacovigilance reporting form for MAHs (doc)