Aripiprazol smeltetabletter får ny tilskudsklausul
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at aripiprazol smeltetabletter skal have en ny tilskudsklausul fra den 25. april 2016.
Aripiprazol er et andengenerations-antipsykotikum og bliver anvendt i behandlingen af bl.a. skizofreni og bipolar lidelse. Vi ændrer tilskudsklausulen, fordi der er sket prisændringer på nogle antipsykotika.
Den nye tilskudsklausul for aripiprazol smeltetabletter:
Patienter, hvor behandling med oralt antipsykotisk lægemiddel i fast formulering ikke er mulig og hvor behandling med billigere antipsykotisk lægemiddel i tilsvarende formulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller aktuelt/tidligere velbehandlede patienter, for hvem det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens psykiske tilstand vil være uhensigtsmæssigt at behandle med eller skifte til et billigere antipsykotisk lægemiddel.
Link
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om ændring af tilskudsklausul for aripiprazol smeltetabletter (pdf)