Ændring af udleveringsgruppe for lægemidler indeholdende cyclizin (Marzine og Gotur) fra 1. januar 2018
21. december 2017
Lægemiddelstyrelsen har, med baggrund i indberetninger om misbrug, besluttet at ændre udleveringsgruppe for Marzine og Gotur. Lægemidlerne anvendes mod transportsyge.
Den 1. januar 2018 træder følgende ændringer i kraft:
- Pakningsstørrelser ≤10 stk.: Ændres fra HF til HX18
- Pakningsstørrelser ≤ 99 stk.: Ændres fra HF til HA18
- Pakningsstørrelser ≥ 100 stk.: Ændres fra HF til B
Små pakninger vil således fortsat være tilgængelige uden recept for personer som lider af transportsyge.