Mobil visning

Depotformuleret paracetamol trækkes af markedet

15. december 2017, Opdateret 5. februar 2018

Det europæiske lægemiddelagentur bekræfter nu den tidligere anbefaling om at trække produkter med ændret eller forsinket frigivelse af paracetamol (depotformuleret paracetamol ) fra markedet.

Årsagen til tilbagetrækningen er vanskeligheder ved behandling af overdosering - ved normal anvendelse er depotformuleret paracetamol sikkert at anvende.

Paracetamol-lægemidler med øjeblikkelig frigivelse påvirkes ikke, men vil være tilgængelige som før.

Tilbagetrækningen forventes effektueret inden for nogle måneder og gælder for følgende produkter:

  • Pinex Retard
  • Panodiltabletter med modificeret udløsning
  • Panodil Retard.

Indtil tilbagetrækningen finder sted kan depotformuleret paracetamol-produkter fortsat udleveres på apotekerne.

Når tilbagetrækningen har fundet sted, kan læger i særlige tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse af depotformuleret paracetamol.

Link

Modified-release paracetamol-containing products to be suspended from EU market (åbner i et nyt vindue)