Høring om humane håndkøbslægemidler i selvvalg

21. september 2017

Lægemiddelstyrelsen har den 20. september 2017 sendt følgende i høring hos relevante interessenter.

Regeringen ønsker med ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler (lov nr. 1736 af 27. december 2016) at indføre selvvalg af visse håndkøbslægemidler, så håndkøbslægemidler kan forhandles i butiksarealer og ikke alene bag disken.

Direkte link til loven og dens forarbejder (Retsinformation.dk)

Målet med lovændringen

Målet er at understøtte borgernes tilgængelighed til lægemidler således, at borgerne selv kan foretage en vurdering af, hvilket håndkøbslægemiddel, de ønsker at købe.

De nye regler for håndkøbslægemidler i selvvalg træder i kraft den 1. januar 2018.

Ministeriet har i den forbindelse anmodet Lægemiddelstyrelsen om at gennemgå sortimentet af håndkøbslægemidler for at vurdere, hvilke der skal undtages den kommende selvvalgsordning.

Kriterier for at vurdering af sortimentet

Lægemiddelstyrelsen har ud fra nedenstående kriterier vurderet, om der er nogle håndkøbslægemidler som skal undtages fra selvvalg.

  • Forventet bedre effekt/compliance på baggrund af bedre tilgængelighed
  • Unødvendigt øget forbrug

Konklusion

Lægemiddelstyrelsens vurdering er forlagt Lægemiddelnævnet, og der er herefter truffet følgende beslutninger for håndkøbslægemidler til human anvendelse:

Alle håndkøbslægemidler i udleveringsgrupperne HA og HF kan placeres i selvvalg på apoteket, da der her er faglig rådgivning ved ekspeditionen.

Undtagelser fra selvvalg:

Lægemidler i udleveringsgrupperne HA18, HX og HX18.

Følgende lægemidler i udleveringsgruppen HF undtages selvvalg i detailhandelen:

  • A07DA03; Loperamid
    • Imodium, Imodium Instant, Imodium Lingual, Imodium Smelt, Imolope, Lopacut, Lopedium Loperamid Bluefish tabletter, frysetørret tabletter og kapsler 2mg
  • A07DA53; Loperamid og kombinationer
    • Imodium Plus, Imolopesim Loperuma, tabletter og tyggetabletter 2 mg +125mg
  • C01DA02, glycerylnitrat
    • Nitroglycerin DAK resoribletter 0,25mg og 0,5mg
    • Nitrolingual og Glytrin sublingualspray 0,4mg/dosis
  • D01AC01, clotrimazol
    • Canesten creme 1%
  • D01AC02, Miconazol
    • Brentan creme 20mg/g
  • D01AC08, Ketoconazol
    • Nizoral creme 2%
    • Nizoral shampoo 1%
  • D01AE14, ciclopirox
    • Sebiprox shampoo 1,5%
  • D01AE15, terbinafin
    • Finigen, Funginix, Terbinafin Ratiopharm og Terbistad creme 10mg/g
    • Lamisil og Lamisil Once creme, gel og kutanopløsning 10mg/g
  • D01AE16, amorolfin
    • Finail og Loceryl medicinsk neglelak 5%
  • G01AF02, Clotrimazol
    • Canesten Vaginaltabletter 100mg og 500mg
    • Canesten creme 1 %
  • N06AX25, perikon
    • Calmigen 300 tabletter
    • Calmigen Caps kapsler
    • Modigen kapsler
    • Neurolan tabletter
    • Velzina Kapsler
  • P01BC01 Quinin
    • Kinin "Copyfarm" og Kinin DAK tabletter 100mg
  • R06AE03 Cyclizin
    • Gotur tabletter 50mg
    • Marzine tabletter 50mg
  • R06AE05 Meclozin
    • Postafen tabletter 25mg
  • Opfølgning

    Lægemiddelstyrelsen vil følge salget af lægemidler i selvvalg de kommende år for at vurdere, om der er uhensigtsmæssige stigninger i salg af visse typer lægemidler med baggrund i selvvalgsordningen. Hvis det forekommer, vil Lægemiddelstyrelsen vurdere om det pågældende lægemiddel skal undtages selvvalg.

    Frist for eventuelle indsigelser

    Eventuelle kommentarer til ovenstående bedes være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest onsdag den 4. oktober 2017 og indeholde reference til sagsnummer 2015093156.

Link til Høringsportalen

Høring angående humane håndkøbslægemidler i selvvalg

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.