Information om mulig sammenhæng mellem dødsfald og tilbagekaldte Pamol®
Lægemiddelstyrelsen er opmærksomme på en sag i Esbjerg, hvor et dødsfald i pressen kædes sammen med den tilbagekaldte batch af Pamol®
Undersøgelsen af den konkrete dødsårsag foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed, som vi er i tæt dialog med. Selve beholderen med Pamol®, som borgeren havde indtaget tabletter fra, er overgivet til politiet, som har oplyst, at de restende tabletter i beholderen alle var Pamol®. Så på nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at dødsårsagen har sammenhæng med sagen om det tilbagetrukne batch Pamol®.
Der er indtil videre kun fundet ganske få beholdere fra det konkrete tilbagetrukne batch, hvori der har været iblandet Ibumetintabletter.
Indsamlingen af den fejlbehæftede batch foretages af Takeda Pharma.