Xultophy får generelt klausuleret tilskud
5. januar 2017
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Xultophy skal have generelt klausuleret tilskud med virkning fra 16. januar 2017.
Xultophy indeholder insulin degludec og liraglutid og bliver brugt til behandling af type 2-diabetes.
Tilskuddet klausuleres til:
Patienter med diabetes mellitus type 2, der ikke har opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol ved behandling med enten:
- basal insulin i kombination med metformin eller
- en GLP-1 analog i kombination med metformin og andre orale antidiabetika
Xultophy får generelt klausuleret tilskud, fordi vi vurderer, at behandlingsprisen står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi for patienter omfattet af ovennævnte klausul.
Links
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Xultophy