Metoprolol "GEA" vil ikke have generelt tilskud fra 13. august 2018

21. marts 2018

Fra 13. august 2018 vil Metoprolol "GEA" depottabletter med indhold af metoprololtartrat ikke længere have generelt (automatisk) tilskud. Beslutningen er truffet på baggrund af stor prisforskel mellem de to ligeværdige depottabletter med metoprolol (metoprololtartrat og metoprololsuccinat). 

Metoprolol depottabletter, som indeholder metoprololsuccinat har fortsat generelt tilskud. 

Hvem bliver berørt og hvordan?

Cirka 13.500 patienter har købt Metoprolol "GEA" i 2017. Disse patienter skal tale med deres læge om at få en recept på metoprololsuccinat i stedet for. Sundhedsstyrelsen har tidligere skrevet, at læger kan omlægge behandlingen direkte til samme styrkeangivelse af metoprololsuccinat

Links

Lægerne vil blive orienteret om ændringen ad forskellige kanaler, og vi vil bede apotekerne orientere deres kunder samt opfordre kunderne til at tale med lægen.

Læs informationsark som apotekerne kan give til de kunder, som køber Metoprolol "GEA"

Læs afgørelsen om tilbagekaldelse af generelt tilskud til depotlægemidler med indhold af metoprololtartrat