Colchicin "Tiofarma" får generelt tilskud

17. juli 2019

Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Colchicin ”Tiofarma” med virkning fra 29. juli 2019 skal have generelt tilskud.

Colchicin ”Tiofarma får generelt tilskud, da prisen per tablet fra 1. juli 2019 er på niveau med prisen per tablet for andre markedsførte lægemidler med indhold af colchicin.

Generelt tilskud

Når medicin får generelt tilskud, betyder det, at alle patienter får automatisk tilskud til den pågældende medicin, når medicinen købes på recept på apoteket. Tilskuddet bliver automatisk fratrukket prisen ved ekspeditionen på apoteket. Se grænserne for medicintilskud her: medicintilskudsgrænser.

Læs Lægemiddelstyrelsens afgørelse:

Lægemiddelstyrelsens afgørelse om generelt tilskud til Colchicin ”Tiofarma”